Vildkanin med peperonata

En dejlig ret med vildkanin, som kan spises hele året.

Antal personer: 4 prs.
Ingredienser: 1 kanin, skråret i stykker 2 spsk. olivenolie Lidt smør 1 gulerod 1 persillerod 1 kvist frisk salvie, hakket
1 kvist rosmarin, hakket 5 spsk. hvidvinseddike 1 rød, gul og grøn peberfrugt, skåret ud i skiver 1 løg, skåret i skiver 3 tomater flåede, udkernede og i terninger Salt og peber

Fremgangsmåde:

  1. Skræl, og skyl gulerod og persillerod, og skær dem fint.
  2. Klargør kaninen, og del den i 8-10 stykker, tør stykkerne med køkkenrulle og gnid dem med salt og peber.
  3. Varm halvdelen af olivenolien og smørret op i en gryde, tilsæt gulerod, persillerod, salvie og rosmarin. Svits det ved lav varme i fem minutter. Rør af og til.
  4. Læg kaninstykkerne i, skru op til middel varme, og brun dem på alle sider i ca. 10 minutter. Vend dem ofte. Krydr med yderligere salt og peber.
  5. Bland eddiken med 5 spsk. vand og tilsæt den, dæmp varmen, læg låg på, og lad kødet simre i en time eller til det er mørt.
  6. Varm samtidig resten af oliven olien og smørret på en stegepande, tilsæt peberfrugter og løg, og svits dem ved middel varme i ca. 10 minutter. Rør rundt af og til.
  7. Kom tomaterne i, læg låg på, og lad grøntsagerne simre, til de alle er bløde og gennemkogte. Krydr med salt og peber, og hæld grøntsagsblandingen ned til kaninstykkerne. Kog i endnu et par minutter og servér retten.

Servering:
Retten serveres rygende varm med rødbede/kartoffelmos eller selleri/kartoffelmos.

Velbekomme

Finn Kallesø Sørensen, Vildtkokken