Sortebærdram

Sortebær, eller revling, som de også kaldes, er små, let bitre sorte bær, der vokser i klitterne i Vestjylland og på heden mellem klitter og i lyngmoser. De er almindelige i Jylland og sjældnere på øerne. Spis sortebær, som de er, eller brug dem i desserter, eller som her til en skøn bitterdram. Smagen af sortebærdram er sød og kraftig. Farven svinger fra dyb rød over brun til nærmest sort. Tidligere var revling kendt i folkemedicinen som urindrivende middel. Så måske gør den ekstra godt i en bitter!

Ingredienser: 2-3 dl sortebær
70 cl vodka

Fremgangsmåde:

  1. Revlingens bær (sortebær) plukkes, når de er modne omkring juli. Det vil sige, når bærrene er helt sorte.
  2. De skylles godt, hældes ud på køkkenrulle og tørrer ved stuetemperatur i ca. 1 døgn.
  3. Derefter lægges sortebær i en passende flaske, overhældes med 70 cl vodka, og trækker ca. 3 måneder

Velbekomme

Finn Kallesø Sørensen, Vildtkokken