Sød julevildtpaté med valnødder

Hvad er mere lækkert på et stykke godt brød i julen end en lækker hjemmelavet vildtjulepaté serveret med lidt surt og sødt? Denne opskrift er forholdsvis nem at lave og kan sagtens laves et par dage før, den skal anvendes. Den er ligeledes egnet til at fryse og kan serveres både lun og kold.

Ingredienser: 250 g hakket vildtkød 250 g hakket gris 250 g hakket eller blendet vildtlever 50 g bacon i tern 1 løg 2 fed hvidløg
1 spsk. hvedemel 2 spsk. hakkede valnødder 2 spsk. ribsgele 2 spiseskefulde bær, f.eks. tranebær 1½ tsk. salt Lidt friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

  1. Løget rives, og hvidløgene hakkes fint.
  2. Svits baconen på en stegepande.
  3. Tilsæt løg og hvidløg, og steg det med, uden det tager farve. De hakkede nødder vendes med til sidst.
  4. Fars og den hakkede eller blendede vildtlever røres sammen og blandes med resten af ingredienserne.
  5. Det hældes i en passende form og bages ved 175 grader i vandbad i ca. en time. Kernetemperaturen i patéen skal op på 75 grader.
  6. Patéen afkøles og stilles i køleskabet. Her må den gerne stå at trække et døgn.

Servering:

Patéen kan serveres både lun og kold. Gerne med lidt syltede asier eller måske syltede frugter eller bær. Den serveres med lyst eller mørkt brød, eventuelt sammen med lidt appelsinsalat.