Viden og uddannelse til jægere

Danmarks Jægerforbund ønsker at understøtte at jægerne har den bedst mulige viden og uddannelse. Derfor tilbyder vi en række kurser og uddannelser til den enkelte jæger.

Privilegiet og retten til at udnytte vildtbestande gennem fornuftig jagt er betinget af, at jægernes viden, image og uddannelsesniveau er i orden. Dette kan kun sikres, hvis jægere på alle niveauer tilbydes brede muligheder for grund- og efteruddannelse.

Udbuddet af uddannelser vil i fremtiden, frem for alt, påhvile jægernes organisation, og her har Danmarks Jægerforbund et klart og overordnet ansvar. Herigennem kan Jægerforbundet sikre sin position som ansvarlig institution over for såvel jægerskaren som befolkningen og myndighederne.

Fra centralt hold udbyder Danmarks Jægerforbund en række kurser, konferencer, temadage mv. som gennemføres i Jagtens Hus på Kalø og/eller ude i landet.

Kurser og uddannelser finder du herunder og i folderen "Uddannelse og viden".

Vi afholder også en række konferencer og temadage, som du kan læse mere om her.

Du kan også booke et kursus til din jagtforening, hvor Danmarks Jægerforbund stiller med en undervise hos jer. Det kan du læse mere om her.

  • Natur og vildtpleje

  • Instruktøruddannelser

  • Børn, jagt og natur

  • Jægerhåndværk

  • Organisationsuddannelse

Annonce