HjemSitemapKontaktUdskrivFå websitet læst højt
Søg på Jægerforbundet.dk
Nyhedsarkiv
Orienteringsarkiv
Nyheder RSS
Video
Giv os et tip
Nyhedsboks
Få teksten læst op
Qvindeweekend
Sidste weekend i februar blev udråbt til ”quindeweekend” i Dansk Ruhårs Klub, da 41 kvinder havde sat hinanden stævne fra fredag til søndag på Randbøldal Camping.

35 af disse ville gerne lytte til guldkorn fra seks kvindelige instruktører, Connie Holmgaard Jacobsen, Lisbeth Olsen, Eline Noiesen, Annette Laursen, Tanja Harbo og Hanne Buhr.

Alle instruktører er erfarne jægere, for eksempel vandt sidstnævnte forbundsmesterskabet i udvidet apportering i 2009.

Kurset blev afviklet første gang i 2009 og med stor tilslutning. Derfor var det naturligt at videreføre succesen, og selv om vejrguderne ikke helt var med stævnet, så lykkedes det at sætte et godt og alsidigt program sammen.

Markinstruktionen blev aflyst grundet sne og hensynet til vildtet. Andre emner var trimning og ringtræning, lydighed, apportering for uerfarne og for mere øvede herunder ræveapportering (som hele 23 bed skeer med), schweisstræning både med og uden overnatningsspor samt træning af unghundene.

- Flere af hundene havde i anledning af kurset "skiftet ejer", da nogle af deltagerne havde mandens hund med, og dermed var det første gang, at disse kvinder gik med hund! På trods af dette gik det over al forventning på de forskellige træningsbaner, og folk – og hunde – hyggede sig vældigt, beretter Hanne Buhr.

Fredag aften samledes alle til aftensmad og efterfølgende amerikansk lotteri, gjort mulig af en række velvillige sponsorer over hele landet, som med mange flotte præmier gjorde lotteriet ganske spændende.

- Formålet med en weekend som denne er først og fremmest at styrke hundesporten og interessen for arbejdet med hunden – i dette tilfælde den ruhårede hønsehund. Dertil kommer naturligvis det sociale islæt, som nok grundlæggende binder det hele sammen, mener Hanne Buhr.

- Min stærke fornemmelse er, at mange er vendt hjem og er fortsat med fornyet energi og med nye idéer til den daglige træning, og det vil alt andet lige gavne hundesporten, fastslår Hanne Buhr.

Det ER naturligvis allerede besluttet, at der også bliver en ”quindeweekend” i ruhårsklubben i 2011!
Steinar

Quindeweekend-stor.jpg
Annie Overgaard var en af de kvinder, der sammen med sin ”Sødalens Arko” gerne ville lære mere. PRIVATFOTO

 

 

Annoncer

Opret tråd om denne nyhed i debatforum
Tip en ven om denne nyhed
[14-03-2010 kl. 08:00]
Tilbage