Selv om sneen og frosten så småt er ved at løsne sit greb om Danmark, skal fugle og pattedyr fordres mindst 4-5 uger endnu. Og det skal gøres med omtanke, siger Jægerforbundets forskningschef, Carsten Riis Olesen. 

- Det vigtigste er at fortsætte fordringen til det tidspunkt, hvor fuglene og dyrene selv kan finde naturlige fødemidler. Løvspring er tidspunktet, hvor græsset grønnes, og de første blade folder sig ud, og det er typisk i perioden fra slutningen af marts til slutningen af april. Stopper man fodringen inden da, kan det få katastrofale konsekvenser. Og det kan ikke anbefales for meget, at man udfaser fordringen gradvist over et par uger, fastslår Carsten Riis Olesen.

Ifølge forskningschefen er det nemmest at fodre fuglene. Det kan stort set ikke gøres forkert:

- Risikoen for fejlfodring er yderst begrænset. Den største faldgrube er at slutte fodringen for tidligt - man skal være opmærksom på, at fodringen bør fortsættes til løvspring, når den først er igangsat, siger han. 

Når det drejer sig om hjortevildt, skal man holde tungen lige i munden. For pludselig adgang til rigelig mad af god kvalitet kan give problemer.

Carsten Riis Olesen kommer med nedenstående anbefalinger, der skal sikre, at fodringen ikke skader hjortevildets fordøjelsessystem, selv om man er sent ude.

• Fæld løvtræer således, at kronens knopper bliver tilgængelige. Løvtræsknopper er et naturligt og uproblematisk fødeemne. Ask og eg foretrækkes.

• Du skal fodre med hel havre (ikke valset). Havren har pga. skallerne om frøet et højt fiberindhold der gør den velegnet som sikkert foder til drøvtyggere, selv ved udfodring sent på vintersæsonen. Havre indeholder mere fedt end andre kornsorter og giver derfor dyrene god energi.

• Giv de større hjortevildtarter (kron, sika og dåvildt) hø af god kvalitet. De kan være så sultne efter det langvarige snedække, at de gerne æder det nu. Råvildt æder sjældent hø, men dog bladene af lucernehø.

• Brug roer, men helst hvis der fodres vedvarende. Sukkerroer er letfordøjelige, men koncentrationen af letfordøjelige stoffer er lav pga. det høje vandindhold.

• Undgå pludselig fodring med enhver form for meget letfordøjelige koncentrerede fodermidler såsom kraftfoder, majs eller hvede.

Carsten Riis Olesen forklarer, at årsagen til, at for god mad - i værste tilfælde - kan slå hjortevildtet ihjel, er, at de alle er drøvtyggere.

- De tilpasser deres fordøjelsessystem efter planternes vækstsæson, og dermed de naturlige årstidsbestemte svingninger i fødens kvalitet. Gennem forår og sommer er føden grøn og nedbrydes let til flygtige fedtsyrer i drøvtyggernes vom. Om vinteren, når plantematerialet er vissent med højt fiberindhold og lav fordøjelighed, nedsættes produktionen af fedtsyrer og slimhindeoverfladen reduceres. Hvis en vildtlevende drøvtygger, der er tilvænnet vinterføde af lav kvalitet, pludselig indtager store mængder koncentreret og letfordøjeligt foder, ophobes fedtsyrer og vommiljøet forsures. Ved forsuring kan der opstå mavesår, infektion og risiko for at fordøjelsesprocessen ophører, og at dyret dør, siger han.

Tilbydes drøvtyggeren letfordøjelig føde hele året, så vil fordøjelsessystemet bibeholde sommerens kapacitet, og risikoen ved fodring med de letfordøjelige fodermidler reduceres. Dette er årsagen til, at det visse steder er uproblematisk at fodre vildtlevende hjortevildt med så potente fodermidler som kraftfoder og majs.

- Langsom tilvænning, der giver tid til omstilling af fordøjelsessystemet må altid anbefales ved fodring af drøvtyggere, slutter Carsten Riis Olesen.
Hbe