På jægernes messeområde kan du til Jagt- og fiskerimessen i Odense 9.-11. april finde en lang række aktiviteter og stande, som tidligere har været et hit. Trofæopmåling, Lasershotbane, luftgevær, smagsprøver og schweisshunde for blot at nævne nogle.

Som noget helt nyt er der denne gang også et Speakers Corner. Her bliver der blandt andet også sat fokus på kvindelige jægere. For de myldrer frem på jagtmarkerne i disse år. En af dem er 51-årige Ilse Kjær Gaardahl, der både er jæger og vegetar.

For to år siden tog Ilse Kjær Gaardahl jagtegn sammen med sin datter Frida, der dengang var 16 år. Siden har mor og datter haft mange glade stunder sammen på jagt. Det er i øvrigt foregået sammen med Ilses mand og Fridas far, der hedder Claus.

Mor, far og datter kan du opleve på scenen, hvorfra Jægernes Speakers Corner foregår. Det bliver med moren i den absolutte hovedrolle. For fokus er og bliver på kvindelige jægere. Og det kommer til at handle om en tendens i tiden, der ganske enkelt betyder, at der aldrig før har været flere kvinder med jagttegn end nu.

Det var faktisk først, da Ilse Kjær Gaardahl selv fik et førstehåndsindtryk af jagt og jægere, at hun fik et nuanceret syn på jagt og jægere. Tidligere havde hun nærmest været modstander af jægernes måde at bruge naturen. Nærmest, men ikke helt og i hvert fald ikke fanatisk, som hun siger.

- Inden jeg fik jagttegn, havde jeg en del af de fordomme mod jægere, som man en gang imellem støder på i den offentlige debat. Efter mange invitationer fra gode venner tog jeg endelig med på jagt for ca. tre år siden. Det blev et efterår med mange fantastiske naturoplevelser. Så besluttede jeg at tage jagttegn, så min datter og jeg deltog hver tirsdag aften i jagttegnskurset i den lokale jagtforening. Det var også en absolut god oplevelse, fortæller hun.

De jægere, Ilse Kjær Gaardahl har mødt, har keret sig meget om etik og moral og været meget klare i mælet om sikkerhed, også over for dyrene. Sådan har hun helt klart opfattet det – og dermed har hun fået punkteret nogle af sine fordomme.

Ilse Kjær Gaardahl kan endnu ikke prale af det store jagtudbytte. Men hun har til gengæld gjort sig en masse tanker om værdien af gode naturoplevelser og om at være en god jæger med moral og etik i højsædet.

- Vi mennesker har for længst forstyrret balancen i naturen. Vi kommer aldrig til at kunne føre den helt tilbage, og tilbage til hvad? Det er jægerne, der fodrer vildtet i denne hårde vinter, hvor mange dyr har svært ved at finde føde pga. sne og is. Så hvem er det, der er bedst til at lade handling følge ord, spørger hun.

- Jeg er glad for kampagnerne omkring nedsættelse af anskydningerne. Jeg har endnu ikke mødt en jæger, der bryder sig om at anskyde. Alle gør deres bedste for at ramme, så dyret dør med det samme. Her er jægere ikke anderledes end andre mennesker, lidelse hos dyr er ikke noget, vi nyder, siger hun.

Glæd dig til at møde Ilse Kjær Gaardahl i Odense – hun glæder sig til at møde dig og andre jægere fra hele landet!

• Lørdag den 10. april kan du møde mor, far og datter sammen på scenen til en snak om familieoplevelser med jagt, om bæredygtig udnyttelse af naturen og om respekt for forskellighed i jægerskaren.

• Søndag den 11. april kan du opleve Ilse Kjær Gaardahl lægge op til debat om jagt og stress, om hvad kvinderne kan gøre for jagten, og om hvad jagten kan gøre for kvinderne.

Det er i hvert fald de stikord, hun har fået. Så er ordet frit! 

Læs om, at OCC også sætter fokus på nyjægerne.
Hbe

Tal og citater om kvindelige jægere:

Antallet af kvindelige jægere har ifølge Skov- og Naturstyrelsen aldrig været større end nu.

Ifølge Styrelsens opgørelser var der i 2009 228.254 jagttegnsberettigede. Heraf er 16.777 eller 7,3 procent kvinder. Det betyder, at ca. hver 13. jæger er kvinde.

Statistikken fortæller desuden, at af de 16.777 jagttegnsberettigede kvinder havde 8.514 rent faktisk indløst jagttegnet i 2009, hvilket svarer til 50,7 procent, mens 73,4 procent af de jagttegnsberettigede mænd havde indløste jagttegnet i 2009. Endelig fremgår det af statistikken, at hele 72 procent af de kvindelige jagttegnsløsere er mellem 30 og 60 år, mens de mandlige jagttegnsløsere i samme aldersgruppe kun udgør 60 procent.

Jægerforbundets formand, Ole Roed Jakobsen, har i efterhånden en del medier hilst de mange kvindelige jægere velkommen.

- Jeg kan kun glæde mig over, at kvinderne nu i stor stil er begyndt at opleve naturen på den måde, som kun jægere kan gøre det. Også kvinderne søger tilbage til naturen, hvor det at bruge skydevåben og dræbe dyr ikke er så fremmed. God mad til familien kræver andet og mere end blot at gå i supermarkedet og finde et godt stykke kød pakket ind i plastic.

- Kvinder går på jagt, nyder naturen og organiserer aktiviteter i jagtforeningerne på en lidt anderledes måde end mændene. Jeg hører til de mange mandlige jægere, der mener, at kvinderne kan bidrage med rigtig meget til bl.a. udviklingen af hundearbejdet og til at holde jagtetikken højt. Deres grundighed og omhyggelighed skal hilses velkommen, siger Ole Roed Jakobsen.  

Se TV-nyhed om kvindelige jægere (TV2 Østjylland 3.3. 2010)