Efterhånden som vinteren strenges, opstår der is i flere og flere af vore fjorde og indre farvande.
Derfor det kan være aktuelt at erindre om reglerne om jagt i forbindelse med is.
I Bekendtgørelsen om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber står der:
§ 7. På fiskeriterritoriet må der ikke drives jagt
1) fra is, og
2) inden for en afstand af 100 meter fra iskant.
Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder ikke for jagt på ræv.
Det er dermed indlysende, at man på fiskeriterritoriet ikke kan drive jagt på eller fra selve isen (bortset fra ræv), men det er knap så klart, hvad det betyder, at man ikke kan jage nærmere end 100 m fra iskant, da ”iskant” er et noget diffust begreb, der ikke defineres nærmere i bekendtgørelsen.
I sidste ende er det kun en dommer, som vil kunne afgøre, om en jagt har været drevet i strid med reglerne, men siden bestemmelserne omkring isjagt blev indført i 1994, har fortolkningen været, at enhver form for fast sammenfrosset is udløser en 100 m jagtfri zone, uanset isens tykkelse.
Det er således klart, at hvor der er tale om en (måske ganske smal!) fast iskant f.eks. langs kysten eller omkring en våge, skal man 100 m fra iskanten, før man må drive jagt, uanset om isen er 2 cm eller 40 cm tyk.
Derimod betragtes nålekrystaller, grødis, ”tallerkenflager”, drivende isskosser og andre former for ikkesammenfrosset is ikke som ”is” i lovens forstand og udløser dermed ikke den jagtfrie zone.
Udlægning af lokkeænder regnes traditionelt som en del af jagtudøvelsen og må derfor ikke finde sted inden for de jagtfrie 100 m, men lovligt skudt vildt, der falder i, eller med vind og strøm driver ind i en jagtfri zone, må opsamles, hvis der ikke medbringes ladt skydevåben. I øvrigt er færdsel over is og gennem de jagtfrie 100 m zoner tilladt med uladt skydevåben.
Reglerne om forbud mod jagt fra is og inden for 100 m fra iskant har primært det formål at forhindre jagt, hvor isen vanskeliggør fuglenes fødesøgning samt i små våger, hvor mange fugle kan være trængt sammen på et begrænset areal. Dette stemmer overens med de jagtetiske regler, hvor der står, at man bør undlade at jage vildt, når dette er trængt på grund af ekstreme vejrforhold.
Afslutningsvis skal det bemærkes, at bestemmelsen i den tidligere jagtlov, hvorefter ministeren i strenge isvintre kunne forbyde jagt fra is, er ændret, så is ikke længere omtales specifikt, men ministeren kan dog stadig ifølge den nugældende jagtlovs § 3, stk. 2 "fastsætte regler, der udvider, begrænser eller ophæver jagttiden for de enkelte vildtarter inden for nærmere afgrænsede områder samt på fiskeriterritoriet eller dele heraf".
Fuldstændig som tidligere kan ministeren altså, hvis han mener, at f.eks. issituationen gør det nødvendigt, udstede en bekendtgørelse, der indskrænker eller ophæver jagten på de berørte vildtarter.
Bemærk i øvrigt, at reglerne om jagt ved is ikke gælder for ferske vande, så her må man godt jage fra is og nærmere end 100 m fra iskant. Dog skal man naturligvis have jagtretten på de pågældende vandområde, ligesom man skal være opmærksom på, at man ifølge bekendtgørelsens § 10 hverken på fiskeriterritoriet eller på ferske vande må jage kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt, harer, mufflon og vildsvin.
NHS
|  | Vær opmærksom på, at der gælder specielle regler under jagt ved is. FOTO: KENT HUSTED
| |
| | |
Annoncer |
